En almindelig tursejlbåd sejler typisk 4-7 knob, svarende til ca. 7-13 km/t. Det lyder måske ikke af meget, men på vandet føles det hurtigt – og en dag med god vind kan du sagtens tilbagelægge 40-50 sømil.
Skrogfarten sætter grænsen
En sejlbåd med køl er en deplacementsbåd. Den skubber vandet til side, og når den sejler, skaber den en bølge langs skroget. Når bølgen bliver lige så lang som båden i vandlinjen, sidder båden fast i sin egen bølgedal. Den fart kaldes skrogfarten.
Du kan regne den ud sådan:
Skrogfart i knob ≈ 2,43 × √(længde i vandlinjen i meter)
| Længde i vandlinjen | Skrogfart |
|---|---|
| 6 meter | ca. 6,0 knob |
| 8 meter | ca. 6,9 knob |
| 10 meter | ca. 7,7 knob |
| 12 meter | ca. 8,4 knob |
Derfor er lange både hurtigere end korte. Lette både og joller kan dog plane og komme langt over skrogfarten i frisk vind.
Det påvirker farten
- Vinden. De fleste sejlbåde er hurtigst med vinden ind fra siden eller skråt agterfra.
- Sejlene. Gamle, udstrakte sejl giver mindre fart og mere krængning end nye.
- Bunden. En begroet bund kan koste en knob eller mere. Læs om bundmaling.
- Vægten. Fulde vandtanke, ekstra udstyr og proviant gør båden tungere og langsommere.
- Trim. Hvordan du sætter sejlene og fordeler vægten om bord, betyder meget.
Hvad med motoren?
For motor sejler de fleste sejlbåde 5-6 knob. Du kan godt give mere gas, men tæt på skrogfarten stiger brændstofforbruget kraftigt uden, at du kommer meget hurtigere frem.
Rekorderne
Specialbyggede kapsejladsbåde med hydrofoils kan sejle over 50 knob. Men for de fleste af os handler sejlads ikke om at komme hurtigt frem. Det handler om at være derude.
Udgivet