Gå til indholdet

Vigeregler · Regel 9

Snævre løb

Hold dig til styrbord side af løbet, og generer ikke skibe, der kun kan sejle sikkert inden for løbet.

Båden, der skal vigeBåden, der holder kurs og fart

Et snævert løb er et smalt farvand eller en afmærket sejlrende, fx ind til en havn eller gennem et sund. Her er pladsen begrænset, og store skibe har ofte ingen mulighed for at vige. Derfor gælder der særlige regler.

Hold til styrbord

Sejler du i et snævert løb, skal du holde dig så tæt på løbets styrbords side som muligt – så længe det er sikkert. På den måde kan både, der sejler den modsatte vej, passere dig om bagbord.

Generer ikke de store

Er din båd under 20 meter, eller sejler du for sejl, må du ikke genere et skib, der kun kan sejle sikkert inden for løbet. Det gælder også, selvom du normalt ville have ret til at holde kurs.

“Ikke genere” betyder, at du skal handle så tidligt, at det store skib slet ikke kommer i tvivl eller behøver at ændre kurs.

Kryds ikke uden grund

Du må ikke krydse et snævert løb, hvis du derved generer et skib, der kun kan sejle i løbet. Skal du over, så vent til der er god plads, og kryds så vinkelret og hurtigt som muligt.

Flere gode råd

  • Ankr ikke i løbet, hvis du kan undgå det.
  • Giv et langt tut, når du nærmer dig et sving eller et sted, hvor du ikke kan se, hvad der kommer.
  • Hold god fart frem for at ligge og krydse frem og tilbage foran de store skibe.

Skal du overhale en anden båd i løbet, kan I bruge lydsignaler til at aftale det. Læs mere om overhaling.

Opdateret

Sejlerreglerne er en forenklet gennemgang og erstatter ikke søvejsreglerne, søkortet eller din sejlerskole. Læs mere om regler, certifikater og sikkerhed hos Søfartsstyrelsen.

Bådforsikring

Få en pris

Skriv til os
  • Ingen gebyrer

    Ingen oprettelse, administration eller betaling.

  • Årlig betaling

    Én gang om året. Ingen månedlig rate.

  • Sejl i Europa

    Gælder, uanset hvor du sætter kursen.